Deklaration

Afskrift af deklaration

Del af matr.nr. 1A
Anmelder:
Niverød by, Karlebo Sogn. Landsretssagfører Kristian Madsen
Rådhusstræde 1, K.
Mi 1025.
I anledning af påtænkt udstykning af en del af ejendommen matr. nr. 1 a Niverød by, Karlebo sogn pålægger undertegnede ejer af ejendommen følgende af Karlebo Sogneråd godkendte servitutter, som skal respekteres af nuværende og fremtidige ejere af ejendommen samt parceller udstykket herfra.
l. Område.
De i nærværende deklaration fastsatte bestemmelser har gyldighed inden for det på vedhæftede kortbilag indrammede område, der omfatter en del af ejendommen matr.nr. 1 a Niverød by, Karlebo sogn.
2. Bestemmelse om påtaleret m.m.
Påtaleretten ifølge nærværende deklaration har alene Karlebo sogneråd.
Sognerådet er bemyndiget til at indrømme lempelser fra bestemmelserne, og sådanne kan ved de påtaleberetigedes foranstalt¬ning tinglyses på de enkelte ejendomme for parcelejerens regning.
Kommunalbestyrelsen fortolker i tvivlstilfælde alene – med bindende virkning for såvel grundejerforeningen som de enkelte par¬celejere – deklarationens bestemmelser.
Såfremt medlemmer af grundejerforeningen ikke vil underkaste sig de i henhold til nærværende deklaration af grundejer¬for¬eningen eller kommunen trufne bestemmelser, eller grundejerforeningen ikke vil respektere kommunens fortolkning af deklarationen, og spørgsmålet indbringes for domstolene, har dette ikke suspensiv virkning, og medlemmerne er, indtil endelig retsafgørelse forelig-ger, pligtig til at opfylde de dem i henhold til beslutningen pålagte pligter, det være sig af økonomisk art eller andet, ligesom foreningen uanset sagsanlæg skal være berettiget til at foretage retsskridt til forpligtelsens opfyldelse.
3. Udstykning.
Udstykning af parceller skal foretages efter de på kortbilaget angivne retningslinier.
I deklarationsområdet udlægges areal til veje, stier og pladser med den retning og beliggenhed, som er vist på kortbilaget.
Udlægget sker uden præjudice for erstatningsspørgsmålet forsåvidt angår arealer, der overtages af det offentlige.
4. Grundenes benyttelse.
Inden for deklarationsområdet må kun opføres åben og lav boligbebyggelse med tilhørende udhuse og garager.
a. Bebyggelsens omfang.
På hver parcel må kun opføres en fritliggende beboelsesbyg¬ning og en garagebygning.
Beboelsesbygningen må kun indeholde en lejlighed. Udnyttelsesgraden må ikke overstige 0,2 beregnet på basis af nettogrundarealet.
I udnyttelsesgraden medregnes ikke indtil 35 m² garage og udhusrum. Bruttoetagearealet excl. garage og udhus må ikke være mindre end 85 m².
Ingen form for bebyggelse må opføres – ej heller midlertidigt før beboelsesbygningen opføres. Sommerhuse må ingensinde op¬føres.
Ubebyggede arealer af parcellerne skal anlægges og vedligeholdes som have.
Finder sognerådet, at et areal henligger i skæmmende eller uordentlig stand, kan det stille krav om foranstaltninger, der bringer dette til ophør.
b. Bebyggelsens placering.
Beboelsesbygningen må kun placeres på parcellens nordlige eller østlige del, og således at bebyggelsens hovedretning er enten parallel med eller vinkelret på adgangspladser.
Beboelsesbygningen skal placeres mindst 2,5 m fra naboskel og mindst 3,5 mfra vej, sti eller adgangsplads.
Garage eller carport kan placeres efter reglerne i landsbyggeloven. Afstand fra garageport til adgangsplads skal dog være mindst 6 m. Overkørsel over skel må max. være 3 m.
Der skal på grunden være indrettet holdeplads for mindst 2 personbiler.
Beboelseshuset skal placeres således, at stuegulvkoten er højst 3o cm over koten på det af sognerådet fastlagte niveauplan.
c. Bebyggelsens udformning.
Ingen bygning må opføres med mere end 1 etage, og udnyttet tagetage er ikke tilladt.
Bygninger må kun med sognerådets tilladelse udføres med kælder. Taghældningen skal være mellem 15° og 40°.
Garagebygningen og eventuelle udhusrum skal udføres i de samme materialer og konstruktioner som beboelsesbygningen. Dog skal helt fladt tag og mørktbehandlede trækonstruktioner kunne anvendes.
Udhusrum skal sammenbygges med garage- eller beboelsesbygningen.
d. Bebyggelsens anvendelse
På ejendommen må der ikke drives handel, vognmandsvirksomhed, fabrik, værksted, indrettes oplagsplads eller lignende.
Der må ikke drives nogen art af virksomhed, som ved røg, støj, rystelser eller ved sit udseende eller på anden måde efter sognerådets skøn kan være til gene for de omboende.
Det skal dog være tilladt at drive sådan virksomhed, som almindeligvis udøves i beboelseslejligheder eller beboelseshuse, når det efter sognerådets skøn kan ske, uden at ejendommens karakter af beboelseslejlighed forandres, eller kvarterets præg af bo¬ligområde brydes.
Sognerådet skal godkende udseende og placering a enhver form for skiltning. Intet skilt må være mere end 4o cm langt og 25 cm bredt. Lysende eller belyst skiltning kan ikke forventes godkendt.
Det skal ikke på ejendommen være tilladt at holde husdyr i erhvervsmæssigt øjemed eller husdyr, som efter sognerådets skøn kan være til gene for de omboende.
e. Byggetilladelse.
Før noget byggeri påbegyndes, skal der til godkendelse fore¬lægges sognerådet tegninger m.v. i overensstemmelse med de i kommunens bygningsvedtægt herom til enhver tid fastsatte bestemmelser.
Byggetilladelse vil ikke kunne forventes givet, for området er forsynet med tekniske anlæg i det omfang og i en standard, som kan godkendes af sognerådet.
5. Grundejerforening.
Alle ejere af grunde inden for deklarationsområdet er pligtige at være medlemmer af en af Karlebo kommune godkendt grundejerforening, hvis stedlige område fastsættes af Børge Hinsch, sålede at foreningens område ikke blot kan omfatte hele deklarationsområdet eller en del af dette, men også grunde uden for det af nærværende deklaration omfattede område. Pligten til medlemskab gælder dog ikke Karlebo kommune som ejer af arealer til offentlige formål.
Grundejerforeningen skal påtage sig alle de under en sådan forening normalt hørende fælles opgaver.
Vedtægterne skal indeholde hjemmel og pligt for foreningens bestyrelse til at påligne og opkræve kontingent hos de enkelte grundejere af en sådan størrelse, at foreningen altid har en kassebeholdning af forsvarlig størrelse til at bestride foreningens opgaver og afholde de dermed forbundne omkostninger, og foreningens opgave skal hovedsageligt være at varetage ejendomsbesiddernes interesser i en fælles administration af fællesanlæg, vedligeholdelse og vedligeholdelse af veje, ledninger, hegn m.v. og at repræsentere grundejerne overfor kommunen i fællesspørgsmål.
Børge Hinsch er kontingentfrit medlem indtil l. januar 197o, hvorefter han i det omfang, han stadig er parcelejer, er pligtig betale kontingent. Dersom Børge Hinsch udlejer en eller flere parceller, ophører dog kontingenfriheden for den eller de pågældende parceller fra det tidspunkt, da lejemålet tager sin begyndelse.
En af kommunen udpeget repræsentant skal – dog uden stemmeret – være berettiget til at give møde på foreningens generalforsamlinger og have ret til der at få ordet og ytre sig om de til forhandling foreliggende emner.
Grundejerforeningens bestyrelse skal efter vedtagelse på lovlig indkaldt generalforsamling være berettiget til på de enkelte parceller at lade tinglyse tillægsdeklarationer vedrørende foreningens forpligtelser som pantstiftende for det af generalforsamlingen fastsatte beløb. Bestyrelsen er ligeledes berettiget til at lade foreningens vedtægter tinglyse som servitutstiftende og/el1er pantstiftende på de enkelte ejendomme.
Grundejerforeningen stiftes på anfordring af Karlebo kommune eller Børge Hinsch. Grundejerforeningens første vedtægter fastsættes i samråd mellem Karlebo kommune og Børge Hinsch. Eventuelle ændringer i foreningens vedtægter skal ligeledes godkendes af sognerådet.
Grundejerforeningen er på anfordring af Børge Hinsch pligtig til helt eller delvis at tage skøde på de udlagte veje, stier samt pladser og eventuelle fællesarealer, der ved udstykningen skal udskilles i matriklen som særskilte matrikelnumre. Endvidere er grundejerforeningen sammen med andre grundejere eller grundejerforeninger i anledning af yderligere udstykning af matr.nr. 1 a Niverød by, Karlebo sogn, pligtig at tage skøde på adgangsvejen til deklarationsområdet og på eventuelle fællesarealer fælles med andre grundejere udenfor denne deklarations område.
Denne bestemmelse gælder kun i det omfang, arealerne ikke overtages af det offentlige.
6. Anlæg af veje, stier m.v.
Anlæg af de i § 3 omtalte veje, stier, adgangspladser m.v. betragtes som et fælles anliggende, hvortil alle grundejere inden for deklarationsområdet er bidragspligtige, jfr. nærmere neden for § 10.
Anlægget skal ske i overensstemmelse med sognerådets krav og bestemmelser i kommunens vejvedtægt, og efter et forud af sognerådet godkendt projekt. Arbejdet skal fortrinsvis udføres som et samlet arbejde.
Alle udgifter skal afholdes af grundejerne.
7. Vandforsyning.
Etablering af hovedvandledninger og stikledninger for de udstykkede parcellers forsyning med drikkevand betragtes ligeledes som et fælles anliggende, hvortil alle grundejere inden for deklarationsområdet er bidragspligtige, jfr. nærmere neden for § 10.
Arbejdet skal fortrinsvis udføres som et samlet arbejde og efter et forud af sognerådet godkendt projekt.
Alle udgifter afholdes af grundejerne.
Når vandforsyning er etableret, er grundejerne pligtige at aftage deres vandforbrug fra det offentlige vandværk med deraf føl¬gende rettigheder og forpligtelser. Vandværket har til enhver tid ret til adgang til de på grunden anbragte vandledninger og stophaner samt ret til de fornødne reparationer og fornyelser, jfr. de til enhver tid gældende vedtægter for vandværket.
8. El-forsyning og vejbelysning.
Etablering af el-forsyning og vejbelysning betragtes ligele¬des som et fælles anliggende, hvortil alle grundejere inden for deklarationsområdet er bidragspligtige, jfr. nærmere neden for § 10. Arbejdet skal fortrinsvis udføres som et samlet arbejde og efter et forud af sognerådet godkendt projekt.
Alle udgifter afholdes af grundejerne.
Elværkets repræsentanter har ret til adgang til de på grunden anbragte installationer m.m.
9. Kloakering.
Hovedkloak udføres ved kommunal foranstaltning. Grundejerne er pligtige at deltage i udgifterne i overensstemmelse med de af en landvæsenskommission fastsatte bestemmelser.
Etablering af detailkloak betragtes som et fælles anliggende, hvortil alle grundejere inden for deklarationsområdet er bidragspligtige, jfr. nærmere neden for § 10.
Arbejdet skal fortrinsvis udføres som et samlet arbejde og efter et forud af sognerådet godkendt projekt.
Alle udgifter afholdes af grundejerne9
10. Modningsarbejdernes gennemførelse og finansiering.
De i §§ 6, 7, a og 9, stk. 2 omhandlede modningsarbejder ud¬føres ved foranstaltning af den i § 5 omhandlede grundejerforening, hvis bestyrelse med bindende virkning og solidarisk hæftelse for et forholdsmæssigt maximeret beløb skal være bemyndiget til at træffe aftaler om udførelse af modningsarbejderne og disses gennemførelse, eventuelt i samarbejde med andre lodsejere inden for det område, der er omfattet af kommunens dispositionsplan, samt optage de til dækning af udgifterne nødvendige lån og træffe aftale om disses afvikling. Bestyrelsen er således også bemyndiget til at opkræve bidrag hos de enkelte grundejere til dækning af udgifterne eller til afvikling af lånene.
Sognerådet eller Børge Hinsch kan, hvor forholdene gør det påkrævet, fastsætte tidsfrister, inden hvilke de fælles byggemodningsarbejder skal være udført.
Såfremt Børge Hinsch finder det hensigtsmæssigt at lade grundmodningsarbejderne udføre ved hans foranstaltning i forbindelse med modning af andre ham tilhørende arealer, skal han være berettiget dertil, og grundejerforeningen er i så fald forpligtet til at betale ham den andel af disse udgifter, som skal pålignes grundejerne, der omfattes af denne deklaration, og foreningen er forpligtet til at betale i samme takt, som Børge Hinsch skal betale grundmodningsentreprenørerne. Forinden Børge Hinsch påbegynder sådanne arbejder, er han pligtig at forelægge sin entreprisesum for sognerådet til godkendelse og til brug for opgørelsen af, hvorvidt godkendelse skal meddeles er sognerådet berettiget til at indhente eller kræve kontroltilbud på den pågældende grundmodning indhentet.
11. Fordeling af udgifterne.
De i foranstående § omhandlede modningsudgifter skal fordeles på hver udstykket parcel på grundlag af parcellens areal. Ved beregningen og fordelingen indgår arealet af den enkelte parcel kun med det antal kvadratmeter, der er deleligt med hundrede, idet der bortses fra even¬tuelle overskydende kvadratmeter. Sognerådet kan dog bestemme, at be¬regningen og fordelingen skal ske efter reglerne i vejvedtægter for Karlebo kommune.
12. Vedligeholdelse af veje, stier, fællesarealer.
Det påhviler grundejerforeningen at drage omsorg for vedli¬geholdelse af de udlagte veje, stier og fællesarealer i det omfang, der ikke opnås aftale med Karlebo kommune om dennes overtagelse af vedligeholdelsespligten med eller uden opkrævning af bidrag hos grundejerne
Udgifter til vedligeholdelse påhviler grundejerne og forde¬les på hver udstykket parcel på samme måde som oven for i § 11 anført vedrørende fordelingen af anlægsudgifterne, med mindre sognerådet træffer¬ bestemmelse, om at fordeling skal ske efter reglerne i vejvedtægten for Karlebo kommune, ligesom sognerådet vil kunne træffe be¬stemmelse om bidragspligt for lodsejere uden for deklarationsområ¬det eller om at grundejerne skal deltage i vedligeholdelsen af ve¬je, stier og fællesarealer beliggende uden for deklarationsområdet.
Vandforsyningsledninger vedligeholdes af det offentlige vand¬værk efter de til enhver tid gældende vedtægter for vandværket.
Det påhviler grundejerforeningen at træffe aftale om vedlige¬holdelse af vejbelysningen, fortrinsvis med N.E.S.A. Grundejerforeningen vil ligeledes kunne træffe aftale om fordelingen af udgifterne i princippet efter samme retningslinier som foran angivet.
13. Færdselsret m.m.
De på kortbilaget viste veje, pladser og stier skal være tilgængelige for offentlighedens færden.
De udlagte veje, pladser og stier tjener som adgangsvej for alle grunde inden for deklarationsområdet, herunder også for stamparcellen og senere udstykkede parceller.
Grundejerne kan ikke modsætte sig, at vejene benyttes som adgangsveje for uden for deklarationsområdet beliggende ejendomme.
14. Hegn.
Parcellerne skal holdes hegnede. Hegn skal udføres som levende hegn. Hegnsplantningen må støttes af trådhegn, der i så fald ikke må have større højde end 1,2o m.
Retablering og vedligeholdelse af hegn i øvrigt påhviler li¬geledes grundejerne efter hegnslovens almindelige regler og i øvrigt med sognerådet som påtaleberettiget efter reglerne i § 4 a stk. 7.
15. Særlige bestemmelser.
Grundejerne er pligtige at tåle de i forbindelse med modningsarbejdernes gennemførelse forbundne ulemper, herunder terræn¬regulering i forbindelse med vejanlæg, opgravninger, skråninger, op¬sætning af lysmaster m.v. uden i den anledning at have krav på er¬statning.
Såfremt grundejerne eller grundejerforeningen efter sogne¬rådets skøn ikke opfylder de grundejerne eller foreningen i nærvæ¬rende deklaration eller i de til enhver tid godkendte vedtægter for foreningen pålagte forpligtelser, er sognerådet eller Børge Hinsch berettiget til for grundejernes regning at foranledige de pågældende forpligtelser opfyldt.
16. Pantesikkerhed.
Til sikkerhed for opfyldelsen af de økonomiske. forpligtel¬ser, der følger af ovennævnte
§ 6 om anlæg af veje, stier og fællesarealer
§ 7 om vandforsyning
§ 8 om elforsyning og vejbelysning
§ 9, stk. 2 om detailkloakering,
indrømmes der herved den i § 5 omhandlede grundejerforening en 1. prioritets panteret, stor kr. 16.ooo, oo i hver udstykket villaparcel.
Grundejerforeningens bestyrelse er bemyndiget til at over¬drage eller transportere denne panteret til långivende pengeinsti¬tut til sikkerhed for lån optaget til finansiering af udgifterne, ligesom bestyrelsen er bemyndiget til at meddele kvitterings- og moderationspåtegninger, eller til entreprenører der udfører mod-ningsarbejderne.
Når udgifterne er afholdt og lånene tilbagebetalt, skal panteretten nedsættes til kr. 1.ooo, oo i hver villaparcel til sikkerhed for grundejerforeningens økonomiske forpligtelser med hensyn til vedligeholdelsen af veje, stier og fællesarealer og i øvrigt til sikkerhed for de forpligtelser, der til enhver tid lovligt måtte påhvile foreningen, ligesom panteretten skal tjene til sikkerhed ¬for grundejerforeningskontingentet.
Panteretten skal herefter respektere lån af offentlige mid¬ler, kredit- og hypotekforeningslån, realkreditlån eller tilsvaren¬de sparekasselån med eller uden forsikrings- eller kommunegaranti.
Panteretten skal tillige tjene Karlebo sogneråd eller Børge Hinsch til sikkerhed for sognerådets eller Børge Hinsch’ økonomiske forpligtelser, for så vidt sognerådet i medfør af foranstående §§ 6, 7, 8 og 9, stk. 2 måtte pådrage sig nogen økonomisk forpligtelse, ligesom panteretten skal tjene Karlebo sogneråd til sikkerhed for ethvert tab, der måtte opstå for kommunen i forbindelse med en even¬tuel kommunegaranti for lån optaget til finansiering af modningsarbejderne.
Karlebo sogneråd og eventuelt Børge Hinsch, såfremt han har udført modningsarbejderne, skal have ret til at gøre panteretten direkte gældende over for de enkelte grundejere, og forud for grundejerforeningen, uanset hvad den pågældende grundejer på det pågældende tidspunkt måtte skylde foreningen.
Den Karlebo kommune i henhold til foranstående eventuelt til¬kommende panteret går dog altid forud for den tømrermester Børge Hinsch i henhold til foranstående eventuelt tilkommende panteret.
17.
Nærværende deklaration begæres tinglyst servitutstiftende forud for al pantegæld på de i deklarationens indledning nævnte ejendomme.
Endvidere begæres deklarationen tinglyst pantstiftende i overensstemmelse mod bestemmelserne i § 16.
Med hensyn til de ejendommene påhvilende servitutter og an¬dre byrder henvises til ejendommens blade i tingbogen.
Alle udgifter ved stempling og tinglysning af nærværende deklaration, herunder senere påtegninger om nedsættelse af panteretten, påhviler grundejerne.
—ooOoo—
Niverødgaard, den 7 ok. 1965
Børge Hinsch
Godkendes
Karlebo Sogneråd pr. Kokkedal, den 6-10 1965
Det bemærkes, at den ovenfor i post 16 (pantesikkerhed) begærede tinglysning af en panteret på kr. 16.ooo,oo pr. parcel omfatter 43 parceller, hvorfor der i alt ved tinglysningen af nærværende dokument sker tinglysning af panteret for kr. 688,ooo,oo, hvoraf der imid1ertid ved parcellernes selvstændige matrikulering kun skal påhvile hver af dem kr. 16.ooo,oo.
Da de heromhandlede parceller ikke er selvstændigt matrikulerede, begæres nærværende dokument tinglyst som ovenfor i post 17 angivet, men således at tinglysningen finder sted som byrde på hele matr. nr. 1 a således at dokumentets bestemmelser – som i realiteten kun vedrørende de ovennævnte 43 parceller – ved disses udstykning overføres til deres nye blade i tingbogen ved landinspektørattest
København, d. u. s.
Iflg. fuldmagt:
Kristian Madsen
Til vitterlighed om dateringens rigtighed, underskrivernes myn¬dighed og underskrifternes ægthed, for så vidt angår landsretssagfører Kristian Madsen:
Povl Holm-Jørgensen
advokat
Rådhusstræde 1, K.¬
INDFØRT I
DAGBOGEN
08 OKT. 1965
HØRSHOLM RETSKREDS
LYST
AKT: SKAB 2 NR. 170
opdateret mar 2009